Efteråret er her 🍂

Yoga sæsonen er i gang og vinterbadningen, som jeg selv nyder 😉

Jeg glæder mig hver dag over alle jer, der er kommet tilbage efter Corona ned lukningen og alle jer nye, der har fundet T-Yoga 🙂 Jeg håber, at du er kommet godt igennem det hele, og har fundet en ny rutine med yoga 🙏

Der er pt. 8 hold om ugen, yoga for alle, begynder yoga, yoga for rigtige mænd, blid yoga og senioryoga du kan se dem under fanen booking.

På de fleste hold kommer der mellem 5 og 8 deltagere, så der er god plads til flere. Jeg fik revet en væg ned i Corona ned lukningen, som gør at der er plads til 10 på hvert hold, så bare kom 🙂 Det er stadig små trygge hold, hvor vi hygger og laver yoga sammen. Alle timer slutter med en ingefærshot 🙂
Det ville være rigtig skønt at få udnyttet pladsen til yoga for flere.

Kender du én, som har brug for at leje lokalet i dagtimerne eller om søndagen, vil det glæde mig at leje det ud til at par stykker mere. Det har været et økonomisk hårdt år.
Bed dem om at skrive til mig på tina@t-yoga.dk

Vi holder stadig rutinerne omkring afspritning af måtter og klodser og 3 dages karantæne på yogabåndene. Der står sprit til hænderne ved indgang, garderobe og i depotet. Så jeg gør, hvad jeg kan, for at du skal føle dig tryg.

De fleste, der har deres egen måtte og eget udstyr med. Husk strømper, bluse, tæppe, det bliver koldere og koldere, og specielt i Shavasana (afspænding) er det rart at have det dejlig varmt.

Jeg håber, ligesom resten af Danmark, at vi kan nøjes med de tiltag regeringen har sat i værk fra på fredag, som ikke berører os i T-Yoga.

Jeg henstiller selvfølgelig til, at du mærker efter evt. sygdomstegn, og melder afbud, hvis du føler dig syg.

Jeg har sat 3 julehold op på 90 minutter d. 22/12 kl. 16.30 – 18.00, d. 23/12 kl. 9.00 – 10.30 og 24/12 kl. 9.00 – 10.30, hvis du har lyst til en dejlig lang yogatime før julen går rigtig i gang.

Klippekort købt i 2020 gælder indtil udgangen af 2021.

Er der nogen der drømmer om onlineyoga, vær sød at skrive til mig – hvis I er nok, vil jeg starte et online hold op.

Mit håb er, at alle er og bliver glade for at komme i mit lille yogaunivers 🙂

Nyd årstiden og de lidt mørkere dage, som indbyder til hygge 🍂🍁🪵

De bedste hilsner fra
Tina, T-Yoga

Skriv en kommentar